Politisk smag

Politisk smag

Hverdag

Pierre Bourdieu anses normalt for at være ret vanskeligt tilgængelig for vores elever og kursister. I Politisk smag kommer Bourdieu ned i øjenhøjde, dels ved at teorien præsenteres på en overkommelig og letforståelig måde, dels ved at en række centrale undersøgelsesmetoder fra den kommercielle markedsføring anvendes på politisk kommunikation. 'Klassesamfundet er opløst, klassekampen er slut,' sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i åbningstalen 2003. Passer det nu? Ifølge Bourdieu disponeres en række af vore dispositioner fortsat af vores klassemæssige placering. Vælgeradfærd er også et spørgsmål om klasse. Dette påvises i bogen ved hjælp af Bourdieus begreber om kapital, det sociale rum, felt, klasse, habitus og smag. I kapitel 3 og 4 præsenteres en række resultater fra den empiriske forskning; i kapitel 3 er kvantitativ analyse i fokus, mens den kvalitative analyse står centralt i kapitel 4. I kapitel 5 præsenteres yderligere metoder og teknikker fra den kommercielle markedsføring og hvordan disse anvendes i forbindelse med afdækningen af den politiske smag. Bogen illustrerer på glimrende vis den stenede vej fra teori til empiri og konkret anvendelse. Hele vejen igennem bogen sikrer øvelser det elevaktiverende. Også mere metodeforskrækkede elever skulle få lyst til empirisk funderede samfundsfaglige projekter. Foruden at dække kernestof om vælgeradfærd issue- og classvoting dækker bogen også centrale dele af områderne social differentiering og kulturelle mønstre på A- og B-niveau. Metode kan være kedeligt; i denne anvendelsesorienterede kontekst bliver den indbydende og interessant. Skal politikundervisningen støves af er Politisk smag en oplagt mulighed.

164.00 kr

Lignende produkter