Hellerup
Hverdag
2900 er mere end bare et postnummer – det er medlemsnummeret til en eksklusiv klub, som drager mange og får fordommene frem i endnu flere. Men hvad er det, der kvalificerer 2900 Hellerup, Danmarks kendteste forstad, til al opmærksomheden? I Hellerup tager journalisterne Pernille Stensgaard og Markus Bernsen fra Weekendavisen os med bag om postnummeret og alle dets hemmelige koder og klasseforskelle. Med et glimt i øjet stiller forfatterne skarpt på de rige – og dem, der gerne vil være det. Og med Tine Hardens sublime fotos af folk, fæ, firhjulstrækkere og smuk arkitektur i forstaden, får vi et fint portræt af et stykke Danmarks-historie. Overklasse og medfødte privilegier har altid interesseret os andre – og med denne bog kan vi få et kig ind i en verden og et område i Danmark, som kun de færreste har adgang til. Det er ikke nødvendigvis her, de rigeste bor - siger dem, der bor der… Men det er her, borgere kan finde på at søge kommunen om tilladelse til at have en elefant med til en børnefødselsdag – og det er her i Gentofte Kommune, en fjerdedel af landets au-pair-piger bor og arbejder. Og så er der ånden – den helt specielle stemning af skødesløs elegance og uskrevne regler, som tilflytterne lige skal bruge lidt tid på at spore sig ind på …Allerede i anden halvdel af 1700-tallet fik de første storkøbmænd øjnene op for området og placerede deres landsteder langs Strandvejen. Senest har snobberne Poul og Fritz fra "Rytteriet" taget Hellerup-borgerne under kærlig behandling med deres "de fattige er sgu så kedelige – og nærige!' Læs bogen og få den journalistiske version af, hvordan livet i leves i sejlersko, pullovere og evigt solskin. Kig i bogen her: http://issuu.com/gads-forlag/docs/118537545eaf44a597483ef18a220f0f?mode=embed&layout=http%3A//skin.issuu.com/v/light/layout.xml Markus Bernsen (f. 1980) har været journalist på Weekendavisen siden 2008.Pernille Stensgaard (f. 1960) er journalist på Weekendavisen. Hun har bl.a. skrevet bøgerne "København – Folk og kvarterer", "Skagen" og "Da Louisiana stjal billedet".Tine Harden (f. 1960) er freelancefotograf, og har bl.a. udgivet fotobøgerne "A kick out of Africa" og "Victor Borge".
227.00 kr