For flaget og Danmark

For flaget og Danmark

Hverdag

Slaget på Reden 2. april 1801, Sejren i Køge Bugt 1. juli 1677, bombardementet af København og tabet af flåden i 1807, sejren ved Helgoland 9. maj 1864, flådens sænkning 29. august 1943, antipirateri-operationer ved Afrika i 2008. Søværnets historie er rig på sejre og nederlag. Søværnet er det ældste af forsvarets tre værn og kunne i 2010 markere 500-året for dets grundlæggelse. Søværnet er også det mest traditionsrige værn, og historierne om flådens mange sejre og nederlag har altid spillet en central rolle i flådens virke og været et centralt element i skabelsen af Søværnets helt særlige identitet. Her gennemgår marinehistorikerne Søren Nørby og Jakob Seerup flådens historie, dag for dag, og bogen giver alle med interesse for Søværnets - og Danmarks - historie en nem og tilgængelig oversigt over dansk søkrigshistorie. For flaget og Danmark - Søværnet dag for dag gennem 500 år er gennemillustreret med over 300 fotografier, tegninger og kort, hvoraf hovedparten ikke tidligere har været offentliggjort. Chefen for Marinestaben, kontreadmiral Frank Trojahn, har skrevet forordet.

300.00 kr

Lignende produkter