Sociale systemer
Hverdag
Niklas Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og uddannelse. Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og informationsvidenskab. Sociale systemer fra 1984 betragtes, på trods af at den ligger midt i forfatterskabet, som Luhmanns teoretiske hovedværk. Heri fremlægger han den generelle teori om sociale systemer, som var målet for hele hans videnskabelige virke. En teori bygget på et gennemgribende systemteoretisk grundlag og med det formål at kunne analysere alle former for sociale kontakter fra tilfældige møder til komplekse samfund. Bogen er provokerende og en udfordring for sin læser fordi den på én gang nyformulerer en række grundbegreber inden for sociologien, fx kommunikation, handling, mening, struktur og konflikt, og indfører helt nye begreber som afgørende for en sociologisk teoridannelse. Oversat fra tysk efter Soziale Systeme af John Cederstrøm, Jens Rasmussen og Nils Mortensen. Jens Rasmussen har forsynet bogen med en introduktion til Luhmanns værk og forfatterskab.
330.00 kr