Skygge

Skygge

Hverdag

Modtager af Det Danske Kriminalakademis fornemme pris: Palle Rosenkrantz-prisen for bedste spændingsroman på dansk 2007.  Nobelprismodtageren Axel Ragnerfeldt har alt, hvad han nogensinde kunne drømme om. Elsket, beundret og hædret for sine bøger kan han se tilbage på et langt liv omgivet af succes og respekt. Han er arbejdersønnen som takket være sin flid blev et nationalt ikon for hele det svenske folk, en mand hvis berømmelse er så stor, at ingen i hans nærhed kan undgå at blive påvirket af den. I skyggen af Axels succes lever sønnen Jan-Erik, som ernærer sig af at forvalte faderens livsværk. I baggrunden er også moderen Alice, Jan-Eriks bedragne hustru Louise og deres datter Ellen. Tilsammen opretholder de billedet af den litterære gigant. Men vejen til succes og hæder er sjældent direkte – og giganter kaster ofte lange skygger. En ensom gammel kvindes død sætter gang i et skæbnesvangert hændelsesforløb. I kvindens efterladenskaber dukker oplysninger op om familien Ragnerfeldt som tyder på en langt mørkere historie end den lyse succesfortælling. En historie, der rummer frygtelige hemmeligheder, bedrag, løgne og død. Skyld, bedrag, savn og skam. Skygge – Karin Alvtegens nye psykologiske thriller – har det hele og mere til: uhygge, tænderskærende spænding, bestående af lige dele ondskab og forbrydelse samt en ægte familiekrønike med mørke og fortrængte gerninger. En fortid som får fatale konsekvenser, da en ensom 92-årig kvinde dør i sin lejlighed i Stockholm. Hun har år tilbage – viser det sig – været husholderske for den karismatiske forfatter og nobelpristager Axel Ragnerfeldt og hans familie. I det kulturelle Sverige er han et nationalt ikon, hvis livsværk forvaltes af sønnen Jan-Erik, fordi den gamle berømthed selv ligger på det yderste på et plejehjem. En central rolle i romanen spiller også Kristoffer, midt i trediverne og hittebarn. Han blev som fireårig efterladt på en trappe i forlystelsesparken Skansen og han ved stadig ikke af hvem. Karin Alvtegen fortæller en grum historie om medaljens bagside og den pris som – visse – mennesker er villige til at betale for at opnå udødelighed.

78.50 kr

Lignende produkter