Så du ikke farer vild i kvarteret

Jean Daragane, forfatter og eneboer, har valgt at leve et tilbagetrukket liv væk fra det hektiske Paris. Han besøger næsten aldrig andre mennesker, han går sjældent ud, han tilbringer sit liv i en isoleret verden han selv har skabt. Hans fredelige tilværelse ødelægges imidlertid en varm septembereftermiddag af et truende telefonopkald fra en komplet fremmed som hævder at have fundet Daraganes gamle adressebog og ønsker at udspørge ham om et særligt navn som står i den. Men da Daragane går med til at mødes med den mystiske Gilles Ottolini, går det op for ham at han ikke kan huske en person ved navn Guy Torstel – hvor hårdt han end prøver. Alligevel er Ottolini desperat efter at få noget at vide om denne mand. Pludselig er Daragane viklet ind i Ottolini og hans smukke men skrøbelige unge kollegas liv, og involveres i mysteriet om et mere end halvtreds år gammelt mord som vil trække ham ud af hans ensomme lejlighed og tvinge ham til at forholde sig til et personligt traume han længe har undertrykt. Gennemsyret af nostalgi, med sin diskrete finesse og sin egen unikke poesi, bjergtager denne mørke, mystiske roman ved på en gang at provokere og henrykke.PATRICK MODIANO, f. 1945, er en franskforfatter og modtog i 2014 Nobelprisen ilitteratur for sin »erindringskunst som hanbruger til at fremkalde de mest uhåndgribeligemenneskeskæbner og afdække livet underbesættelsen«.Patrick Modianos romaner foregår oftest iog omkring Paris, men byen optræder sommere end bare kulisse, da dens atmosfæreog forandring ofte spiller en væsentlig rollei romanerne. En kritiker skrev engang: »PatrickModiano er for Paris, hvad WoodyAllen er for New York: en hukommelse ogen samvittighed.«SÅ DU IKKE FARER VILD I KVARTERETer gennemsyret af nostalgi. Med sin diskretefinesse og sin egen unikke poesi bjergtagerdenne mørke, mystiske roman ved på engang at provokere og henrykke.»Denne uafbrudte undersøgelse, som ifølge Modiano måske er meningsløs, ender alligevel – i Prousts ånd – med en ihærdig og fascinerende søgen efter den tabte tid.«–LE NOUVEL OBSERVATEUR