Porco Rosso: Den flyvende gris (Blu-Ray)
Hverdag
Produktbeskrivelse Porco-Rosso er måske Hayao Miyazakis mest jordnære film i den forstand, at den ikke - i lige så stor grad som hans andre film - flirter med det spirituelle element. Filmen består heller ikke af en lige så kompliceret historie, som instruktøren ellers er kendt for. Men den er dog både skrevet og instrueret af ham selv. Handlingen udspiller sig i og omkring Middelhavet i mellemkrigstiden, og vores hovedperson er det eneste fantasivæsen, der befolker historien. Han er nemlig en blanding mellem en gris og et menneske, og derfor bærer han det sigende navn Marco "Porco" Rosso. Under krigen var Porco en dygtig pilot, men efter krigens slutning har flåden ikke længere brug for alle de piloter, som de hvervede, og derfor slår han sig ned som dusørjæger. Mange andre piloter vælger en ikke helt så ærlig levevej og danner i stedet en piratbande, som ved hjælp af deres akrobatiske flyvekundskaber kidnapper børn for ad den vej at score løsepenge.Der er lagt op til store luftdueller mellem Porco og piraterne, og de bliver også leveret, endda temmelig flot animeret. Men det ændrer bare ikke på det faktum, at "Porco-Rosso" er en børnefilm uden meget indhold for den lidt ældre generation. Det er bestemt ikke nogen ringe film, men den lever bare ikke til fulde op til den standard, Miyazaki med sine andre film har lagt for dagen. "Porco-Rosso" kan bedst beskrives som en Animé-udgave af Disneys tv-serie "Luftens helte", hvilket absolut ikke er negativt ment.
37.50 kr