Nattens gave
Hverdag
AstridEhrencron-Kidde har de seneste år fået en renæssance med sine gotiske fortællinger. INattens gavepræsenteres en anden side af hendes kraftfulde forfatterskab: Eventyrene. Ehrencron-Kidde udgav i årene 1901 til 1904 fire samlinger med eventyr, hvoraf de 13 bedste fortællinger her genudgives for første gang.Da samlingerne udkom blev de noget uretfærdigt sammenlignet med H. C. Andersens kendte og allerede dengang kanoniserede eventyr, men i dag er det tydeligt at Ehrencron-Kiddes stilbevidste fortællinger om dronninger, konger, prinser, ellepiger, jægere og besjælede blomster er helt deres egne.Det er ikke uden grund hendes tredje samling bar titlenLivets og Dødens Eventyr, for i Ehrencron-Kiddes på een gang personlige og klassiske eventyrunivers er melankolien og det tragiske altid i samklang med det smukke og livets forunderlige gang."AstridEhrencron-Kidde, en af de alt, alt for mange kvinder, der blegnede i skyggen kastet af deres mænd, hvilket er en lille - nej en stor - skandale, for hun er brilliant." - Mikkel Bruun Zangenberg,Weekendavisen,2019GULE ROSER er en ny serie fra Forlaget Escho der fokuserer på kulørt litteratur.Fra skrækromaner, elskovsromanerog kriminalromaner til eventyr fra perioden 1900-1945. Alt hvadden samtidigeGeorg Brandes og kredsen omkring ham ville have anset som pinligt at læse. Det er bemærkelsesværdigt hvor lidt opmærksomhed dansk litteratur af den kulørte slags har fået igennem tiden. Én forklaring er at det meste af den kulørte litteratur virkeligvardårlig. Mange af teksterne var uoriginale metervarer sprøjtet ud for at tjene nemme penge i en medietid hvor filmen var stum, musik kun klassisk og litteraturen derfor var dominerende og mangfoldig. Men, og her kommer det store MEN, der er så vigtigt. At 99% af den kulørte litteratur var noget lort, skal ikke ligge den sidste 1% til last.
110.00 kr