Modstandsbevægelsen
Hverdag
Besættelsen fortsætter med at være en reference i vores samtid, og perioden indeholder en række dilemmaer, som elever i dag kan relatere til, og som vedbliver med at være interessante at diskutere. I mange familier er oldefars eller bedstefars medvirken i modstandskampen en stor del af identiteten, og det gør besættelsestiden relevant og nærværende for eleverne. Bogen er bygget op af en række oversigtskapitler, der giver en ramme for læseren i forhold til Danmarks stilling i perioden og besættelsens forløb. Derudover er modstandsbevægelsen beskrevet i en række kapitler, der kronologisk og tematisk behandler emnet. Kapitlerne er forsynet med arbejds- og formidlingsopgaver samt kilder. Endelig er der et kapitel om debatten og erindringen om modstandskampen i efterkrigstiden samt et kapitel, der retter sig mod dem, der skriver opgaver inden for emnet.Modstandsbevægelsen kan bruges som grundbog til et forløb eller som udgangspunkt for opgaveskrivning.
270.00 kr