Mod i ledelse

Mod i ledelse

Hverdag

Først og fremmest skal man være modig. Man kan ikke leve uden et stort mod (Blixen, 1962). At være en modig leder vil oftest medføre en følelsesmæssig tilstand, der kan opleves som besværlig, ubehagelig, usikker og præget af tvivl. Det kan bl.a. forklares med overbegrebet angst, der kan forstås som ulyst over for en ukendt trussel. At være modig betyder nemlig, at man vover noget og at man sætter noget på spil. Mod i ledelse kan beskrives som en form for stræben eller målrettethed efter noget, man ønsker at forbedre i forbindelse med ledelsesopgaven. Hvad det er der skal forbedres og hvordan, vil være op til dig at afgøre ud fra den palette af perspektiver som bogen tilbyder. Bogen indeholder perspektiver fra hhv. forskning, teorier, ledere og lederkonsulenters erfaringer og ikke mindst mine egne erfaringer. Der indgår også interviews med fire kendte danskere, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, skuespiller Ghita Nørby, folketingsmedlem Bertel Haarder og badmintonspiller, tidligere verdensmester og OL-medaljetager, Viktor Axelsen der på forskellig vis udtrykker holdninger og fortæller om erfaringer med ledelse og mod. Hver især fortæller de om, hvad mod er for en størrelse, samt om hvordan mod og ledelse spiller en særlig rolle, som du forhåbentlig kan finde inspiration i. Bogens målgruppe er diplom, master og anden uddannelsesvirksomhed, hvor personlig ledelse er et tema. Bogen kan også med fordel bruges af praktikere.

187.50 kr

Lignende produkter