Min bror forsvinder

Min bror forsvinder

Hverdag

Min bror forsvinder En historie om demens Nogle mennesker trækker sig når en pårørende udvikler demens. At se en elsket person forvitre og helt forsvinde, men stadig være i live, kan være så skræmmende og sorgfuldt at det ikke er til at holde ud. Aase trak sig ikke, men blev ved sin brors side i de tre år det stod på, fra han viste de første symptomer og indtil han døde. Nat og dag stod hun klar til at hjælpe og afværge. I tre år oplevede hun på tætteste hold sygdommen, sundhedssystemet og alle de tragiske og udmattende oplevelser som forvandlingen førte med sig. Samtidig skrev hun dagbog om sin brors udvikling, levende, rørende, smertefulde, fortvivlede og humoristiske skildringer af hvordan sygdommen dag for dag tog en bid af hendes bror. Det er det unikke ved denne historie: Aase kendte sin bror så godt og levede så tæt med hans sygdom at hun kan skildre sygdommen både indefra og udefra. Som læser bliver man inviteret helt ind i sygdommens kerne. Man oplever hvordan det er når ens hjerne langsomt går i stykker, og hvordan sygdommen påvirker de pårørendes liv. Bogen er skrevet til dem der har en pårørende med demens. Historien giver en levende og varm skildring af det der er i vente, og den giver mod til at blive ved den syges side. Om forfatteren Aase Helveg Povlsen er uddannet lærer og har blandt andet undervist i engelsk og fransk på Herlufsholm Skole og været beskikket censor for undervisningsministeriet. Desuden har hun været kursusleder på sprogkurser i England, Østrig og Polen. Udover at skrive holder hun foredrag, blandt andet om demens, hvor hun fortæller om sin bror, og om hvordan det er at være pårørende til en person der bliver ramt af den frygtede sygdom.

150.00 kr

Lignende produkter