Midt i en Jazztid / To Mennesker mødes

Midt i en Jazztid / To Mennesker mødes

Hverdag

Tekstudgivelse og noter ved Jesper Gehlert Nielsen. Efterskrift ved Lars Peter Rømhild. Knud Sønderbys (1909-66) to romaner om ungdommen – alle tiders ungdom, men her levendegjort i den tidlige, moderne storby – genudsendes her godt 85 år efter fremkomsten. Romanerne har ikke været glemt i mellemtiden: Ud over at give stemme til den første ungdomsgeneration, der tog bil, telefon og grammofon som banale dele af hverdagen, iscenesætter de tillige et ældgammelt motiv om ulykkelig kærlighed. Således besidder begge romaner, deres tematik og fortællingernes rammer, en usvækket aktualitet og fortjener at blive læst og genlæst.                       Midt i en Jazztid er fortællingen om stud.jur. Peter Hasvig, der er tiltrukket af de søde rige – og vel især af rigmandsdatteren Vera Bagge. I To Mennesker mødes forelsker stud.med. Kaj Ruben sig i en pige af jævnere københavnsk miljø. Men de sociale og kulturelle barrierer lader sig ikke sådan forcere, hvad enten man søger ned eller op.                       Midt i en Jazztid blev straks ved sin fremkomst i 1931 en (skandale)succes ved sin blaserte tone – og sin sårbarhed, genkendt af ungdommen. To Mennesker mødes fra det følgende år vandt ikke den samme omtale i tiden, men er kunstnerisk dristigere, bl.a. ved sin filmiske udformning.

122.00 kr

Lignende produkter