Medskyldig

Simon Glinvads romanMedskyldig handler om at finde sig til rette med sit ansvar. Ansvar for sin familie, i samfundet og i forhold til sig selv. Med alle de forventninger, der er, om at være en god søn, en god far, at kunne forsørge sig selv og sine børn – og måske ikke mindst indfri egne ambitioner om en karriere som forfatter. Det er internationalt snit over Medskyldig. Simon Glinvad færdes hjemmevant i de europæiske storbyer, han citerer de store forfattere og refererer og diskuterer uden at ryste på hånden førende sociologer og humanismeforskning i det hele taget, men tag ikke fejl: Alting er forankret i egne erfaringer og egen familiehistorie og formidlet i en enkel personlig stil. Grænser spiller en vigtig rolle. Grænsen mellem barn og voksen, mellem faren og den modne mand og en farfar på vej ind i alzheimers skyggeland. Grænsen mellem rig og fattig, mellem det velbjærgede Danmark og mennesker, som er flygtet fra krig og ødelæggelse. Grænsen mellem motorvejen og det stillestående land og mellem provinsielt villakvarter og metropolen. Og hele tiden forbinder Simon Glinvad det fysiske og det mentale rum, de rum, som er akkurat nu, men som altid også har en fortid og en fremtid. Forfatteren er altid både barn – søn og sønnesøn og dattersøn – og forsørger, eller bedre: opdrager for sine egne to og hen ad vejen tre sønner. Og på den måde bliver Medskyldig også et stykke Danmarkshistorie med agrarsamfundet repræsenteret af mormor og morfar, velfærdsstaten af farfar som politimand og det teknologiske spring af faren, som direktør for IBM. 'Jeg kørte mod Allerød ad den lange Sjælsmarkvej som fører forbi Sjælsø og den nedlagte Sjælsmark Kaserne som for nylig er blevet til et udrejsecenter for afviste asylansøgere. Det er en af de smukkeste landeveje i området, med det dybe fald mod søen på den ene side og militærets tilvoksede øvelsesterræn på den anden, og nok har vejen ikke mange bugtninger, men den er bakket, og bakker er en sjældenhed i denne del af landet. Efter kasernen kommer det åbne stykke land hvor søen trækker blikket til sig, og kort efter følger Sandholmlejren, endnu en tidligere kaserne der nu er landets største asylcenter. Efter Sandholm løber vejen lang og lige gennem Blovstrød og skovene der er gennemskåret på kryds og tværs, og først i skoven begynder den at sno sig før den endelig fører ind i stationsbyen Allerød.' Karaktererne er tegnet ømt og indlevet. Det gælder både mormor og morfar på gården i Nordjylland og den demente farfar, men også i tilbageblik forfatterens jævnaldrende ven fra folkeskolen og rock-bandet og hele vejen frem til nu og den syriske flygtning, forfatteren beslutter sig for at tage over til Esbjerg og besøge bare for at forstå hans situation. – Man holder af dem. Simon Glinvad skriver medrivende, som læser glemmer man tid og sted. Konflikterne i både samfundet med f.eks. de tiltagende problemer med flygtninge fra et krigshærget Syrien og på det personlige plan bliver stadig mere udtalte, reflektionerne – både de kold-hjernede og de selvbebrejdende – tilsvarende dybere, men frem for løsninger hober spørgsmålene sig op. Som læser bliver man klogere på verden i en globaliseret tidsalder og de konflikter, der udspiller sig overalt, og man bliver tvunget til at tage stilling og vælge side: For eller imod humanismen. Medskyldig er Simon Glinvads fjerde roman. Han debuterede 2005 med PetersborgExpres, siden kom Jetlag i 2008 og Min grønne himmel i 2013. Simon Glinvad skriver fast for det europæiske kulturmagasin Lettre International, hvor flere af bogens kapitler har været offentliggjort, ligesom et kortere stykke har været bragt i dagbladet Information med titlen En stol til Hr. Nielsen.