Manden der ville reparere verden med musik
Hverdag
Henrik Goldschmidt kunne roligt hvile på laurbærrene: Han regnes for en af verdens førende oboister. Han har i flere årtier haft fast ansættelse i Det Kongelige Kapel og har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum. I begyndelsen af 1990’erne hørte han imidlertid en prædiken, der satte helt andre tanker i gang.Daværende overrabbiner Bent Melchior revsede sin menighed for ikke at engagere sig tilstrækkeligt i den daværende flygtningekrise. Som de fleste andre jøder har Henrik Goldschmidt selv haft problematikken tæt inde på livet i sin familie. Hans farmor og farfar flygtede fra Tyskland til Danmark i slutningen af 1930’erne og måtte i 1943 flygte videre til Sverige.Tikkun Olam er et hebraisk udtryk, som betyder: at reparere verden. Da Henrik Goldschmidt på et tidspunkt boede i Israel, blev han konfronteret med palæstinensernes skæbne bag mure og hegn på Vestbredden. Hjemme igen opstod ideen om at etablere et mellemøstligt fredsorkester, Middle East Peace Orchestra, der bringer kristne, muslimske og jødiske professionelle musikere sammen.I 2010 lykkedes det at skabe en københavnsk musikskole, hvor jødiske og muslimske børn sammen spiller og synger. Intet kan som musik nedbryde skel og mure mellem mennesker. Adskillige afdelinger af skolen er nu åbnet siden da."Manden der ville reparere verden med musik" er en personlig fortælling om at finde sin vej i livet med et instrument i hånden. En familiehistorie om at overleve pogromer, deportation og flugt uden at give slip på sin historie, identitet og kultur.Sidst, men ikke mindst er det beretningen om en karismatisk iværksætter og brobygger, der deler ud af sine store talenter for at kunne give denne verden en smule mere håb.Henrik Goldschmidt (født 1959) er solooboist i Det Kongelige Kapel samt initiativtager til The Middle East Peace Orchestra og Goldschmidts Musikakademi. Han har fortalt sin historie til journalist ved Kristeligt Dagblad, Daniel Øhrstrøm.
152.50 kr