Krisen i skolesystemet og pædagogikken

Krisen i skolesystemet og pædagogikken

Hverdag

Få tænkere øver for tiden så stor indflydelse på den pædagogiske og politiske debat som Hannah Arendt. Denne bog præsenterer for første gang hendes centrale pædagogiske tekster for et dansk publikum. Hannah Arendts politiske tænkning og analyser af totalitære regimer er nogle af de mest læste og diskuterende værker fra det 20. århundrede, og de seneste årtier har hendes ideers betydning for den pædagogiske debat modtaget enorm opmærksomhed. Særligt det først præsenterede essay i denne samling ’Krisen i skolesystemet og pædagogikken’ fra 1958, har været omdiskuteret de senere år.For Hannah Arendt er natalitet (fødthed) essensen af uddannelse og pædagogik. Det vil sige det forhold, at verden konstant fornyes gennem nytilkomsten af individer. Uddannelse og pædagogik handler i grunden om at tage sit ansvar for denne nytilkomne generation på sig.Hannah Arendt: Krisen i skolesystemet og pædagogikken – og andre pædagogiske tekster, introducerer læseren til Arendts pædagogiske ideer med hendes egne ord, kyndigt oversat af Joachim Wrang og med efterord af Morten Timmermann Korsgaard. Læseren vil ud over at stifte bekendtskab med Arendts pædagogiske ideer også få sat ord på mange af de dilemmaer, som præger uddannelse og pædagogik for tiden, blandt andet i relation til lærerens rolle i forhold til barnet/eleven, vores forståelse af forholdet mellem frihed og fælleskab, og ikke mindst en skarp kritik af den tiltagende instrumentelle og politiserede styring af skolesystemet.

130.00 kr

Lignende produkter