Kommunal økonomisk styring
Hverdag
Kommunal økonomisk styring – på det sociale område retter fokus mod den økonomiske styring, der finder sted i kommunerne. 4. udgave er ajourført i forhold til lovgivning, data og inddragelse af nye relevante undersøgelser og bøger. Temaerne i de enkelte kapitler bliver desuden bragt tættere på socialrådgiverens praksis gennem eksempler, der peger på betydningen af økonomisk styring for det daglige arbejde. Der introduceres til styringen af hele den offentlige sektor, til de styringsrationaler, der ligger til grund for de anvendte styreformer, samt fordelingen af opgaver og økonomiske byrder mellem stat og kommuner. Desuden fokuseres der på kommunernes interne økonomiske styringsredskaber såsom budgetter, mål- og rammestyring, BUM-modeller og kontrakter. De afsluttende kapitler omhandler datagrundlaget for den økonomiske styring samt implementering af de politiske beslutninger. Bogen retter sig primært mod grund- og diplomuddannelserne for socialrådgivere, men kan også anvendes på de øvrige sociale og pædagogiske mellemlange videregående uddannelser.
244.00 kr