I velfærdsstatens frontlinje
Hverdag
Socialrådgivere, sygeplejersker og andre med myndighedsbeføjelser står hver dag overfor at skulle træffe afgørelser om borgeres ret til ydelser og services. Disse afgørelser er underlagt lovgivning som Serviceloven eller lov om aktiv beskæftigelsespolitik, men derudover findes også forskellige instrumenter og metoder, der skal anvendes i forbindelse med disse afgørelser. Denne bog omhandler beslutningstagning i offentlige velfærdsorganisationer og de regler og administrative krav som professionelle er underlagt, når de laver undersøgelser og afgørelser. Beslutningstagning som professionel aktivitet sættes ind i en samfundsteoretisk og organisatorisk kontekst, og den politiske baggrund for procesregler gennemgås. Med udgangspunkt i analyser af tre konkrete beslutningsinstrumenter – Fælles sprog, Dialogguiden og ICS, Integrated Children’s System - eksemplificeres, hvordan instrumenter kan indgå i og påvirke professionelles beslutningstagning. Det eksemplificeres ligeledes, hvilke rammer for skøn og faglig integritet instrumenter kan give. Kan bruges i undervisningen af administrationsbachelorer, socialrådgivere og andre der skal arbejde i kommunale forvaltninger. Derudover kan bogen anvendes i tværfaglige samarbejder på studierne, idet den kan bruges som afsæt for diskussioner om fx forskellen på administrations-, sundheds- og socialfaglighed
172.50 kr