Hæftelsesansvar for selvstændigt virkende tredjemænd
Hverdag
En undersøgelse af offentlige myndigheders hæftelsesansvar for uddelegering af opgaver. Opgaveløsningen i den offentlige sektor har ændret sig de senere år. Det betyder blandt andet, at en række offentlige opgaver er udlagt til private aktører – både opgaver i forbindelse med sagsbehandling og opgaver i sundheds- og omsorgssektoren. De ansvarsretlige konsekvenser af, at en privat aktør forvolder skade, der medfører et tab for en borger, er ikke undersøgt. Det er usikkert, i hvilket omfang den skadelidte borger kan rette et krav mod det offentlige på grundlag af hæftelsessynspunkter. Almindeligvis gælder det, at man ikke hæfter for en selvstændigt virkende tredjemand uden for kontrakt, da det er uden for arbejdsgiveransvarets område. Denne afhandling undersøger, om dette princip også gælder for offentlige myndigheder, der delegerer offentlige opgaver til private aktører. Der er tre hovedtemaer i afhandlingen: Betingelserne for hæftelsesansvaret for selvstændigt virkende tredjemænd i og uden for kontrakt.Betydningen for hæftelsesspørgsmålet af, at offentlige myndigheder agerer på to forskellige "skadevolderområder". De erstatningsretlige implikationer af forvaltningsretten og folkeretten for hæftelsesproblemet. Målgruppe Bogen indeholder overvejelser om grundlæggende erstatningsretlige figurer og kritisk analyse af hidtidig teori om hæftelsesansvaret. Desuden indeholder bogen analyser af praktiske eksempler på privat løsning af offentlige opgaver. Bogen henvender sig derfor til såvel praktikere som universitetsansatte med interesse for hæftelsesproblemer og uddelegering af offentlige opgaver. Om forfatteren Marie-Louise Holle er ansat på Juridisk Institut, CBS. Bogen er forfatterens ph.d.-afhandling.
670.50 kr