Grunde til jeg ikke længere taler med hvide om racisme
Hverdag
Årets mest læste bog om racisme og diskrimination udkommer nu på dansk. Med sylespids klarhed sætter den prisvindende journalist Reni Eddo-Lodge ord på, hvad race- og diskriminationsproblemer reelt handler om: Fra det politiske formål bag strukturel racisme til bortredigeringen af farvedes historie fra den fælles historie – fra privilegieblindhed til den uløselige forbindelse mellem klasse, race og etnicitet. Og Eddo-Lodge viser, hvorfor diskussionen ikke kun kan føres af dem, der ikke er berørt af racisme og diskrimination, men i høj grad også må komme fra de diskriminerede.Den store efterspørgsel på bogen er indlysende efter det fornyede fokus på racisme i kølvandet på mordet på George Floyd d. 25. maj i år og de efterfølgende og vedvarende voldsomme protester i USA, også som en del af valgkampen. Men intet er nyt: Racismen og diskriminationen har været her hele tiden. Nu bliver den blot dokumenteret og chokerer dermed den brede befolkning, også i Danmark. Eddo-Lodges bog er et af de stærkeste bidrag til, at viden udbredes og diskussionen af racisme, diskrimination og kolonialisme også kan tages herhjemme på et kvalificeret grundlag, i et land med en fortid som den syvende største slavehandlernation i verden.Bogen topper bestsellerlister fra Saxo til Amazon, har modtaget British Book Award blandt flere andre priser og er af The Guardian udnævnt som en af årets bedste bøger.
195.00 kr