Franske stemmer - Captations littéraires

Franske stemmer - Captations littéraires

Hverdag

Franske stemmer – captations littéraires er ti bud på, hvordan fransksproget litteratur tager sig ud netop nu. Vi har inviteret ti fremtrædende forfattere fra Frankrig, Belgien og den tidligere franske koloni Burkina Faso til at skrive en tekst særligt til bogen her – og de har fået helt frie hænder.Det er der kommet både digte, noveller, essays og genreeksperimenter ud af, som i al deres forskellighed viser spændvidden på den fransksprogede litterære scene. Vi har valgt at lade de danske oversættelser ledsages af de originale franske tekster for at synliggøre den proces – eller transformation – en tekst gennemgår, når den rejser til et nyt land og et nyt sprog.En del af forfatterne har allerede egne værker udgivet på diverse danske forlag. Andre introduceres for første gang på dansk. Fælles for forfatterne er, at de alle har været inviteret til Danmark af Dansk selskab for ny fransksproget litteratur gennem selskabets første 5 års levetid – til forfattermøder på litteraturfestivaler, i bogcaféer og i universitetsregi. Og netop under et af disse arrangementer spirede idéen til bogen her.Ordet captation i den franske del af titlen har vi lånt fra en af forfatternes tekster. Det kan både betyde ’opfangelse’ (konkret og i overført betydning), ’besnæring’ og ’afbildning af virkeligheden i et (kunst)værk’. På den måde udtrykker det meget fint bogens overordnede ønske om at indfange, inspirere og initiere (nye) læsere til den fransksprogede litteratur.

122.00 kr

Lignende produkter