Finkultur og mangfoldighed

Finkultur og mangfoldighed fortæller historien om dansk kulturpolitik fra oprettelsen af Kulturministeriet i 1961 frem til i dag. Den dokumenterer udviklingen i kulturpolitikken over 60 år med fokus på den konkrete lovgivning, politikkens betydning for kulturlivet og debatten på Christiansborg og i medierne.Som den første kulturminister indledte Julius Bomholt en kulturoffensiv, der skulle give befolkningen i hele landet et mere lødigt alternativ til den kommercielle underholdningsindustri. Dermed blev grunden lagt til nutidens mange støtteordninger for kunst og kultur, der fra begyndelsen blev støttet af Folketingets 'gamle’ partier: Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. De har i 60 år været kernen i et bredt kulturpolitisk flertal for en politik, der både skulle støtte finkulturen og udbrede en mangfoldighed af kulturaktiviteter til alle i hele landet. Især i begyndelsen var der protester mod statsstøtten, hvilket blev set som udtryk for som en kulturkløft mellem finkulturen og den brede befolkning. Fra slutningen af 1990’erne skulle kulturpolitikken styrke national identitet og sammenhængskraft, men den skulle fortsat være mangfoldig. Den kommercielle kulturindustri var ikke længere en trussel, men en del af en oplevelsesindustri, der også omfatter de statsstøttede kulturinstitutioner.Der har således været mange meninger om, hvordan den grundlæggende enighed skulle blive til konkret politik. Bogen fortæller om de skiftende kulturministres bestræbelser på at balancere hensynet til finkultur og mangfoldighed, og der fortælles om, hvordan man til forskellige tider har tolket armslængdeprincippet om, at kulturen skal støttes, men ikke styres af staten.