Feen Oriana

Feen Oriana

Hverdag

Feen Oriana og andre eventyr er tre dejlige eventyrfortællinger – Pigen fra Havet, Feen Oriana og Bronzedrengen – skrevet af den kendte portugisiske forfatter og digter Sophia de Mello Breyner Andresen. Det er tre historier om venskab, tillid og ansvar, om lykke og glæde, længsel og savn. Det brusende hav, stranden og klipperne, den store skov og en smuk, gammel blomsterhave under stjernehimmelen, danner baggrund for alt det finurlige, fantastiske og fabelagtige, som folder sig ud i den fortryllende verden, som kun feer, børn, blomster og dyr får lov til at opleve.Feen Oriana og andre eventyr er en højtlæsningsbog for eventyrglade børn fra 5-6 år, og til selvstændig læsning for de lidt større.Om de tre eventyr: Pigen fra Havet er en fortælling om venskab og tillid, og om at savne sin gode ven. De to hovedpersoner er den lille dreng, som leger på stranden, hvor han møder den meget lille pige fra havet.De møder hinanden med stor nysgerrighed, som bliver til tillid og venskab, og hver især vil de høre alt om den nye vens verden. Skæbnen vil, at pigen mod sin vilje må rejse væk og drengen lades alene tilbage. Nu oplever de begge savnet og længslen efter igen at være sammen, – med et kendt portugisisk udtryk kaldes det saudade - det man føler, når nogen eller noget man holder af forsvinder. Så involveres en måge og en delfin og heldigvis ender alt godt.Feen Oriana er en fortælling om ansvar og om at træffe de rigtige valg. Oriana er en hjælpsom og god fe, som Den gode Fedronning har givet ansvaret for skoven og dens mennesker, dyr og planter. En dag hjælper hun en fisk, og det viser sig at være en virkelig træls fisk, som lokker hende til at glemme alt andet end sig selv. Snart sidder hun dag og nat og ser på sit spejlbillede i floden, mens hun friserer og pynter sig, og hun opdager slet ikke, at alle skovens beboere er i alvorlige vanskelig­heder fordi hun ikke længere hjælper dem. Fedronningen ser det og tager vingerne fra Oriana, som nu må klare sig som en almindelig lille pige uden vinger indtil hun har rettet op på alt det, som gik galt, da hun glemte sit ansvar. Det er ikke let, og undervejs fristes hun også af Den onde Fedronning, som lover hende farvestrålende sommerfuglevinger, hvis hun vil være en ond fe. Men Oriana vælger det gode, hun kæmper bravt og til sidst sætter hun sit eget liv på spil for at redde en gammel blind kvinde. Hovedpersonerne i Bronzedrengen er blomster med menneskelig natur. Det er en skøn fortælling om at blomsterne har fri om natten, hvor de går på besøg hos hinanden i haven og i drivhuset og oveni­købet arrangerer en fest. For de mindste er det en spændende fortælling om levende blomster, lys i natten og dans i haven, og for de lidt større er der genkendelse af familie, venner og veninder på spil.

186.00 kr