Etik og værdier i psykiatrien
Hverdag
Etik og værdier er en integreret del af hverdagen i psykiatrien. Forholdet mellem mennesker er omdrejningspunktet for al psykiatrisk behandling. Det er i denne relation, at etikken og værdierne i praksis skal vise deres bæredygtighed. Psykiatrien berører mange: sundhedspersonale, ansatte i socialsektoren, lovgivere og embedsmænd og vigtigst af alle de mennesker, der selv har psykisk sygdom inde på livet, og deres pårørende. I hverdagen i psykiatrien ser man ofte etiske dilemmaer og konflikter mellem forskellige værdier. Det gælder både, når man arbejder klinisk, dvs. med patienter, og når man organisatorisk tilrettelægger psykiatrien. Men det er sjældent, at man systematisk og målbevidst inddrager etiske analysemetoder. Det er et område, der bør prioriteres højere. Derfor denne bog, der forsøger at favne både teoretiske og mere praktiske sider af det omfattende og komplekse felt. Det er bogens ærinde at gøre nogle af de abstrakte begreber inden for etiske og værdimæssige diskussioner mere konkrete og anvendelige i praksis. Det er håbet, at bogen vil kunne inspirere studerende og ansatte inden for sundheds- og socialsektoren til at blive mere bevidste om værdier og etik, så det kan inddrages i dagligdagen i psykiatrien.
42.50 kr