Det traumatiserede barn

Det traumatiserede barn

Hverdag

Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling er en introduktion til psykologiske traumer hos børn og behandlingen af disse. Første halvdel af bogen beskriver, hvordan spor efter psykiske og fysiske overgreb kan sætte sig i barnet som traumer. Via en gennemgang af de psykiske, sociale og kognitive mekanismer der er i spil hos barnet, kommer bogen rundt om mulige konsekvenser af tidlig traumatisering. Der kan fx være konsekvenser i forhold til hjernens neurologiske udvikling, evnen til at mestre udfordringer i den almindelige personlige og sociale udvikling samt for sammenhængen i selvfortællingen. Anden halvdel fungerer som en håndbog, der beskriver hvilke principper, præmisser og vilkår, der ligger til grund for legeterapi. Der gives konkrete anvisninger på metoder og fremgangsmåder i forhold til den klinisk set vanskelige arbejdsopgave, som feltet repræsenterer.Begge dele suppleres af et grundigt og lettilgængeligt casemateriale, som tydeliggør problemstillingerne og den praktiske tilgang til arbejdet. Det traumatiserede barn - symptomer, konsekvenser og behandling henvender sig til interesserede inden for fagområderne psykiatri, psykologi, sundhed, skole og pædagogik. Bogen er blevet til i samarbejde mellem cand.psych. Anne Bovbjerg og cand.psych. Espe Maria Kahler. De har trukket på Anne Bovbjergs mangeårige praktiske erfaring på området, Espe Maria Kahlers teoretiske erfaringer med at bruge eventyret i behandlingen af børn samt deres fælles praktiske erfaringer på Psykotraumecentret i Dansk Røde Kors.

224.00 kr

Lignende produkter