Danmark frit. Godt og skidt

Danmark frit – godt og skidt. Sådan er landet stillet 5. maj 1945. Jubel­scener blandet med sorg og vrede. Politiet kommer tilbage, og russerne bomber Bornholm. I dag er det glemt, at det først er i årene derefter, at konsekvenserne af fem års besættelse bliver afregnet. Det handler denne bog om. Modstandsfolkenes drøm om en samfundssanering fra top til bund kuldsejler ret hurtigt. Den kamp vinder de garvede politikere. Og at skulle udpege de fem års helte og skurke viser sig heller ikke at være så ligetil. For er alle helte nu også rigtige helte og alle skurke rigtige skurke? Vægtskålen svinger.Frihed giver ansvar, og i den verden, der kommer ud af krigen, kan Danmark ikke gemme sig. Vi er en frontstat og må vælge side blandt de to vidt forskellige samfundsordner, som opstår. Retsopgøret bliver pinefuldt. Titusinder jagtes, mistænkte for landsforræderi. De groveste forbrydelser straffes med dødsdomme. I 1952 er det slut. Hjulene kører. Livet går videre. Nye nationer, nye krige og mure venter. Uddrag af bogenBesættelsestidens grundhistorie står rimelig klar for de fleste. Et samfund, der på forbilledlig vis holder sammen i en svær tid. Der er også helt styr på, hvem der er heltene, og hvem der er skurkene. Men tvivlen begynder hurtigt at melde sig. Er heltene nu også de næsten 40.000 mand, der træder an 5. maj i takt med de kirkeklokker, der ringer freden ind? De aktive i frihedskampen talte jo kun 2-3.000 mand, de resterende kommer først frem, da freden er indtrådt. De aktive modstandsfolk har opnået deres aura som helte gennem en livsfarlig kamp mod besætterne. Kan denne heltestatus virkelig projiceres op, så den også omfatter alle de andre, der lige er kommet til? Men drabelige ser de ud, de nye frihedskæmpere, da de er blevet udstyret med skarpladte våben og armbind. De fleste af dem, der møder op, gør en fin og nyttig indsats i omstillingen fra et besat land til et demokratisk samfund. Det, der imidlertid skæmmer billedet, er, at nogle af de folk, der under dække af, at de tilhører modstandsbevægelsen, i virkeligheden opfører sig som de rene landsknægte. De terroriserer visse dele af befolkningen, ofte med anvendelse af metoder, der ikke står tilbage for det, Gestapo kunne præstere. Om forfatterenOle Houmann er uddannet civil­økonom på Handelshøjskolen i Aarhus. Han har fungeret som økonomidirektør i forskellige virksomheder frem til sin pensionering.