Benedikt af Nursia og reglen der formede Vestens klostervæsen

Benedikt af Nursia (480-547) lyser op i den kristne kirkes historie i en tid, hvor romerkirkens stilling var svækket og i allerhøjeste grad trængte til fornyelse. Munkevæsenet bredte sig mod vest og nord, hvor fremtiden lå. Der var vandremunke og asketer og et utal af klosterregler, men der manglede struktur og sammenhæng. Det blev derfor af uvurderlig betydning for eftertiden, at Benedikt udformede en regel, der så at sige var designet til Vesten.Benedikt lod døgnets rytme veksle mellem kontemplation og praktisk arbejde, og ordene ´bed og arbejd´ går som en rød tråd gennem de 73 regelsæt. Tankerne om stilhed, omsorg og ansvar fik blivende betydning, ikke blot inden for klostervæsenet, men også i den europæiske samfundsopbygning. I dag inspirerer Benedikts regel både mennesker på retræteophold og ved udarbejdningen af virksomheders ledelsesfilosofi.Bodil Busk Sørensen har et langt forfatterskab bag sig inden for undervisning og pædagogik. Har blandt andet udgivet Frans af Assisi - en udfordring til vor tid, Ansgar - og religionsmødet i Norden samt Birgitta af Vadstena - pilgrim, profet og politiker.