Barnet i dig skal finde et hjem
Hverdag
Succesforfatteren Stefanie Stahl har skrevet en ny bog, der kan inspirere til arbejdet med det "indre barn". Det "indre barn" er summen af alle de prægninger fra barndommen, som vi har modtaget gennem vores forældre og andre personer, som vi har haft en tilknytning til. Bogen tager udgangspunkt i det sårede "skyggebarn", som er præget af de krænkelser og psykiske mén fra barndommen, som har sat sig spor dybt inde i det ubevidste, og som hindrer os i som voksne at udleve vores fulde potentiale. Hvis vi kan finde ud af at blive venner med vores skyggebarn, så får solbarnet frihed til være helt sig selv. Solbarnet er den kerne i os, som let, ubesværet og glad er vendt mod livet, den kerne, som muliggør lykkelige relationer og giver livet fylde og god mening.Bogen er beregnet til selvterapi i forbindelse med negative og hæmmende følelser i hverdagen og er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Med talrige eksempler og erfaringer både fra sin praksis og fra livet udenfor det terapeutiske rum viser Stefanie Stahl os, hvordan vi kan lære vores indre barn at kende, ikke bare med dets skygger, men også som det positive solbarn, det også er. Teksten ledsages af praktiske øvelser, som skal hjælpe os til at slippe gamle mønstre, som bare konstant har ført os ud i blindgyder og ulykke. Vi lærer, hvordan vi ved at tage et skridt ad gangen kan finde frem til nye, hensigtsmæssige holdninger og adfærdsformer og dermed forbedre vores relationer og vores oplevelse af at lykkes.Bogen er med sin selvterapeutiske metode blevet en bestseller, hvor salget i Tyskland det første år nåede 180.000 eksemplarer og efter tre år ultimo 2018 rundede 500.000 stk.. Den er blevet solgt til udgivelse i 21 lande, og den har de sidste tre år ligget nummer ét på Spiegels bestsellerliste for årets mest solgte faglige paperbacks."Indsigtsfuld og let forståelig selvhjælpsbog (…) Det er især en god og inspirerende arbejdsbog for læsere, der søger selverkendelse og/eller vil arbejde målrettet med bogens gode øvelser (…) Anbefales varmt indkøbt på biblioteker af alle størrelser." – Lektørudtalelse, DBC"En bog man ikke alene vil læse mere end én gang, men som også vil blive en livslang ledsager." – Psychologie bringt dich weiter
164.00 kr