Virksomhedens CSR: Implementering og rapportering

Virksomhedens CSR: Implementering og rapportering

Hverdag

Virksomhedens CSR: Implementering og rapportering – hvorfor og hvorfor ikke? er titlen på en nyt kompendium om CSR.I kompendiet debatteres virksomhedernes begrundelse for at arbejde eller ikke arbejde med CSR, og forfatteren søger forklaringer på, hvorfor CSR i mange virksomheder fortsat har en lille plads. Kompendiet bringer læseren fra et teoretisk grundlag for godt CSR-arbejde og god CSR-rapportering til virksomhedslederens overvejelser for og imod større involvering i CSR-arbejde og CSR-rapportering. Legitimitetsteori, institutionel teori, kommunikationsteori og stakeholderteori beskrives kort og kobles til de muligheder og barrierer, der er for den gode implementering i virksomhederne.Derudover indeholder kompendiet en samling på næsten 30 eksempler fra praksis på både gode og dårlige CSR-sager.For praktikeren er bogen let læselig, kortfattet og klart struktureret. For den læser, der vil gå mere i detaljer er der hjælp i form af omfattende henvisninger til yderligere litteratur. Jens Frederiksen (f. 1955) er statsautoriseret revisor. Han var 1979-2010 ansat i KPMG, hvor han var partner i 21 år og leder af KPMGs CSR-afdeling i en årrække. Han har medvirket ved en række CSR-udviklingsprojekter, har som revisor verificeret en række miljø- og CSR-rapporter og har skrevet et større antal bøger og artikler. Han er nu selvstændig konsulent og ekstern lektor på CBS.

97.00 kr

Lignende produkter