Vilhelm Hammershøi og den indirekte meddelelse
Hverdag
At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. "Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru" mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.VILHELM HAMMERSHØI OG DEN INDIREKTE MEDDELELSE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografimed nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.
195.00 kr