Vi er brødre

Vi er brødre er en historisk roman, som udspiller sig i årtierne efter 2. verdenskrigs afslutning. Den fortæller historien om to vidt forskellige brødres opvækst i Frederikshavn og deres indgange til det tidlige voksenliv, i skyggen af de voldsomme forandringer og de stadig aktive traumer, som krigen har påført drengenes familie. Faren har været leder af modstandsbevægelsen på egnen og har måttet foretage nogle valg, som forfølger ham, og som han ikke han tale om. Hans tavshed bliver det tabu, som begge sønner danser omkring.   Den syv-årige Poul har måttet tage hånd om sin mor, mens faren var væk, og føler stadig et stort ansvar for hende og sin forsigtige lillebror, Jens. Han lægger gradvist afstand til sin far og kan på trods af dennes modstand ikke komme hurtigt nok væk hjemmefra, ud af skolen og til søs. Som 15-årig får han sin første hyre, og lillebror Jens er nu alene på hjemmefronten, da faren pludselig forsvinder og efterlader ham og moren husvilde og alene i et lånt sommerhus.   Jens er den følsomme dreng, der er tæt knyttet til sin far. Da Poul vender tilbage fra havet for at uddanne sig til maskinmester, rager de to brødre uklar om loyaliteten over for faren, en konflikt som dybest set handler om at vinde hans anerkendelse.   De forsøger på hver sin måde at komme overens med farens skygge. Den aggressive Poul går ind i arbejderbevægelsen, men retter snart blikket mod den større verdens konflikter, som han har set, mens han sejlede. Også Jens kæmper med arven efter sin far, men mindre radikalt. Han søger det mere konforme og sikre og er ikke på samme måde draget af verdens brændpunkter. I løbet af det tidlige voksenliv vokser begge brødres trang til at lægge det gammelkendte bag sig for i stedet at drage ud i verden. Gennem den første modne kærlighed finder de deres individuelle veje ud af almindelighedens snærende bånd og ind i et liv, som medfører, at de forlader landet for at rejse ud og prøve sig selv af i regioner, hvor der er brug for dem.   Romanen er en familiefortælling om fædre og sønner, om at være brødre med vidt forskellige temperamenter, og om ikke at kunne undgå at blive mærket af efterkrigstidens selvpåførte tavshed og fortrængninger. Den har rod i Iben Mondrups egen familiehistorie, idet min farfar, Kaj Mortensen, var kriminalassistent ved Frederikshavns Politi og leder af modstandsbevægelsen sektion Vendsyssel. Efter sin død kom hans arkiv i familiens varetægt, en enestående kildesamling, som hun har kunnet bruge af.   Med Vi er brødre forsøger Iben Mondrup at åbne nye døre til forståelsen af nutiden ved at skrive sig ind på livet af den dramatiske, nære fortid, med fokus på de omstændigheder, der formede den store generation af efterkrigstidsbørn, de senere forandringslystne og ofte revolutionære 68’ere, som på et utal af måder, gode såvel som mindre gode, kom til at tegne det samfund og den nation, som vi kender i dag.