Vampyren fra Ropraz

Året er 1903. I den schweiziske landsby Ropraz nær Jura-bjergene finder man den nyligt afdøde Rosa Gilliérons grav åbnet. Liget er slemt lemlæstet, kønsdelene søndergnaskede, og hjertet skåret ud af brystet. Historien om den bestialske forbrydelse spredes vidt og bredt, og med den genopvækkes også egnens for længst hengemte frygt for vampyrer. Sladderen går om alle med blot antydningen af forbindelse til den døde unge piges familie, ondsindede rygter om hver eneste mand med selv den mindste afvigende adfærd florerer. Det ellers strengt calvinistiske landsbysamfund begynder atter at søge trøst og beskyttelse i katolicismens kors.Da endnu to kvindelig lemlæstes må og skal man finde en mistænkt for at gøre en ende på rygterne og offentlighedens pres. Kort efter anholdes stalddrengen Charles-Augustin Favez for usømmelig omgang med en kvie, og nu har man den perfekte forbryder: en alkoholiseret outsider og kronisk masturbatør med unaturligt store hjørnetænder og permanent blodskudte øjne – begge de sidstnævnte træk er alment kendte tegn på vampyrisme.Retssagen går i gang, og trods manglende beviser fastholder det indskrænkede samfund Favez som syndebuk. En syndebuk, hvis ofring dækker over dybt begravede hemmeligheder og forbudte lyster. Favez bliver en cause célèbre i medierne, et skattet undersøgelsesobjekt for psykiaterne og en erotisk drøm for en mystisk kvinde klædt i hvidt. Jacques Chessex’ kortroman – der muligvis bygger på en virkelig sag om et muligt justitsmord – er langtfra nogen vampyrroman; i stedet kan den minde om landsmanden Friedrich Dürrenmatts kriminalromaner om skyld, straf og hævn. Vampyren fra Ropraz er fortalt i en usentimental, nedbarberet prosa og fremmaner et landskab af mørke skove, endeløs sne og indelukkede småbyer. Det er en roman om, hvordan samfundet skaber et monster, om en latent ondskab, hvis sande ansigt ikke bærer hugtænder, men kors og høtyv.Jacques Chessex (1934-2009), schweizisk forfatter og maler. Chessex skrev om forbrydelse og straf i den vestschweiziske provins, ofte med henvisning til historiske sager. Hans dokumentariske tilgang har i mindst ét tilfælde indbragt ham dødstrusler, og han fik aldrig noget stort publikum i sit hjemland. Modtagelsen var anderledes positiv i Frankrig. I 1973 blev Chessex tildelt den prestigefulde Prix Goncourt som den første ikke-franskfødte forfatter nogensinde, og han modtog Grand prix Jean Giono for Vampyren fra Ropraz i 2007. Jacques Chessex er begravet på kirkegården i Ropraz.Med prunkløs, effektiv prosa gengiver Chessex på brillant vis både bjergenes ugæstfri vinterlandskaber og strengheden i et samfund, der gør monstre ud af sine ofre.'– London Review of Books 'En fremragende roman, streng som en vinter i de skove på disse egne (…) læseren omsluttes af en atmosfære fortættet af vold og provinsiel indskrænkethed.'– L’Express'Alt er distanceret og ciseleret i et gammeldags sprog, som man kender det fra de mest gruopvækkende eventyr og myter, og som er så smukt, fordi det ikke længere er en del af vores dagligliv, men i stedet krystalliserer gruen.'– Le Temps "Vampyren fra Ropraz er en gotisk skrækfortælling fortalt i en moderne stil. Landskabet består af mørke skove, indelukkede landsbyer og små huse, men fortællingen er knitrende skarp som schweizisk bjergluft."– Literary Review