Utyske No.8

Utyske No.8

Hverdag

Så skal der skændes igennem! Hvad har Kirsten Thorup, Per Aage Brandt, Kristian Ditlev Jensen, Nina Malinovski, Keld Zeruneith, Jakob Brønnum, Peter Wivel, Arne Herløv Petersen, Gorm Rasmussen, Pia Juul, Jens Christian Grøndal, Madame Nielsen og Suzanne Brøgger til fælles? De medvirker – sammen med en hel række andre forfattere – i det 8. bind af Gorm Rasmussens monumentale skriftserie Utyske. Temaet for dette bind er skænderiet. De medvirkende forfattere skriver alle om et skænderi, som er særligt skelsættende eller skænderiet som sådan. Kirsten Thorup: 'Skænderi er nærkontakt. Skænderi er omfavnelse. Skænderi er gensidig afklædning. Skænderi er kropssprog. Skænderi er flydende galde. Skænderi er leg på kanten af afgrunden. Skænderi er fægtning med blind makker. Skænderi er gambling. Skænderi er parringsdans. Skænderi er kampsport. Skænderi er en slagmark.' Kristian Ditlev Jensen går et skridt videre: "I Første Mosebogs kapitel 32, vers 25 til 33, kommer Gud simpelthen korporligt op og slås med et menneske. Intet mindre." Bogen, der er på næsten 800 sider, er blevet en kæmpemæssig skænderisamling, der ikke har sin lige i dansk – eller for den sags skyld nogen anden – litteratur. Fra biologisk begrundede konflikter til psykologiske refleksioner, fra pennefejder til nævefejder, fra analyser over skænderiets grundformer til rene jokes. Fra dødsfejder til sangkampe.

200.00 kr