Tusind og en nat
Hverdag
For første gang nogensinde udsendes en komplet og uforkortet dansk oversættelse af Tusind og én Nat, direkte fra arabisk. Oversættelsen af Tusind og én Nat er som at læse livet selv i en ucensureret version. Her er alt med: Erotik, sex, vold; religion, poesi og skildringer af folkeliv, politik og forretning. Ensomhed og godhed, skønhed og grimhed, natur og trolddom. Rige og fattige, kendte og anonyme, kvinder og mænd. 1001 gange standser historien ved en cliffhanger. Sheherezade fortæller for at redde sit liv! Oversættelsen følger sine arabiske forlæg, hvor andre tidligere har været genfortællinger eller ligefrem oversættelser fra franske genfortællinger, som desuden alle har været stærkt præget af det nittende århundredes smag for undertrykt erotik og forestillinger om livet i Mellemøsten. Ellen Wulff har oversat poesien på en måde, som alle tidligere oversættere har ment var umulig. Hun har for første gang, måske nogensinde på noget sprog, oversat poesien i de oprindelige tolv klassiske arabiske versemål, og med de bogstavrim i prosateksten, som den arabiske originaltekst indeholder. Der er i alt 1363 digte, med tilsammen langt over 10.000 verslinjer.
914.50 kr