Tankefulde haver

Frimureri og havekunst. Louisenlund, Jægerspris Slot og Mindelunden, Sanderumgård. Tankefulde haver kunne være et pseudonym for romantiske haver - de haver der i slutningen af 1700-tallet blev anlagt som reaktion på enevældens og stændersamfundets formelle, ofte meget sive og symmetriske havekunst. De seneste års tiltagende interesse for havekunst har utvivlsomt allerede - for nu at holde sig til haveterminologien - gødet jorden for Erik Westengaards bog Tankefulde Haver. De haver, Westengaard har i tankerne, er dem der omfattes af stilbetegnelser som 'den engelske have' eller 'den romantiske have' - haver med et landskabeligt, 'naturligt' præg, hvor naturen tilsyneladende får lov til at udfolde sig frit. Det er ikke Westengaards opdagelse, at den romantiske have udtrykker dybe tanker om menneskets plads i natur og samfund, om dets frigørelsesbestræbelser i forhold til enevælde og kirke, men han er blandt de første der blotlægger frimurerbevægelsens betydning for netop denne skole inden for havekunsten. Faktisk er det kun muligt virkeligt at forstå den romantiske haves arkitektur, hvis man forstår frimurernes symbol- og tankeverden.