Syg af forebyggelse

Syg af forebyggelse

Hverdag

Hvad nu hvis den enorme fokus på større sundhed i virkeligheden gør os syge? Det paradoks behandles i bogen "Syg af forebyggelse", som for første gang præsenterer et samlet billede af de mange negative sider ved, at samfundet har så massivt et fokus på sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er ikke bare godt. Der er en masser bivirkninger, som normalt ikke kommer frem i lyset. Nocebo – den omvendte placebo - er et af de nye begreber, som bogen introducerer. Nocebo-effekten får mennesket til ikke bare at føle sig syg, men den forårsager også egentlige sygdomme i mennesket. I bogen viser forfatteren, at forebyggelse og sundhedsfremme på en lang række områder faktisk er med til at gøre os syge og føle os dårligere tilpas. Det gælder lige fra screeninger, over ældreplejen til fedtprocenter, arbejdspladsvurderinger, obligatoriske løftekurser, madpolitik og sundhedstjek på arbejdspladsen. Til slut diskuteres de videre perspektiver ved den stadig større fokus på sundhed. Men heldigvis giver bogen også mange bud på løsninger og nye veje i sundhedsindsatsen. Bogen er relevant for alle, der arbejder med sundhed, hvad enten det er som sundhedsfaglig personale, behandler, plejepersonale, kostvejleder, debattør, underviser eller bare almindelig interesseret i sundhed.

131.00 kr

Lignende produkter