Svindel og humbug med kunsten
Hverdag
Var det Boris Kustodijev, der i 1919 malede billedet Odalisque ? en fyldig nøgen kvinde i en seng? Det blev afgjort af Justice Newey i London. Retssagen er omdrejningspunktet i bogens første del. 6 specialister fra Rusland sagde nej, 4 specialister fra Vesten sagde ja, og dommeren traf sin afgørelse. Bogens anden del fokuserer på den omfattende kunstsvindel worldwide og kunstværker som løftestang for hvidvaskning af sorte penge. Handlen med kunst androg i 2019 64,1 billioner dollars, heraf 28,3 billioner i USA. En USA-senatsrapport fra august 2020 sætter langt om længe fokus på den uregulerede kunstverden ? våben- og narkotikasalg er heller ikke reguleret. Da Knoedler-kunsthandlen i New York lukkede i 2011 efter afsløring af forfalskede malerier, viste retssagerne og kunsthandlens ledere useriøsiteten i handlen med kunst. I 2010 fik Cornelius Gurlitt, søn af Hitlers kunstbefuldmægtigede, besøg af det tyske politi, som fandt omkring 1.800 malerier af Monet, Renoir, Cézanne og andre topmalere. Malerierne var stille, roligt og diskret blevet solgt gennem topauktionshuse i Tyskland og Schweiz uden nogen undersøgelse af maleriernes proveniens. Det på trods af Washingtondeklarationen fra 1998 om tilbagelevering af nazirøvet kunst. Bogen slutter med en beretning om kopierede malerier ? bedre og mere tilgængelige end originalerne. Uddrag af bogen Maleren Nina Kogan døde i 1942 i Sankt Petersborg. Man kender 3 malerier af hende. Man har nu over 200 malerier og gouacher " fundet frem" fra gemmerne. Auktionshuse har solgt dem alle. Nogle auktionshuse "tror" på eksperterklæringerne og sælger, andre afviser. Kunstkolonien i Vitebsk omfattede mange kunstnere. Nu er de fleste af disse længst afdøde kunstnere leveringsdygtige i glemte malerier. I USA er kunstverdenen ikke underlagt Bank Secrecy Act (BSA). Det er- retsregler, der kræver angivelse af navne og bopæl for dem, der køber og sælger. Det er meget strenge og indgribende - men de finder ikke anvendelse på køb og salg af kunst. Kunsthandlerne og auktionshusene kan lovligt flyve under BSA-radaren. Senatskomiteens undersøgelser har også vist, at de frivillige etiketteregler, de seriøse auktionshuse og handlere følger, langtfra er tilstrækkelige. Hertil kommer, at der er en total mangel på gennemsigtighed i privates køb og salg af kunst. Derfor må kongressen lade den dyre kunst, de dyre kunstværker være omfattet af den industrigren, der skal opfylde BSA-reglerne, når man handler.Om forfatterenNiels Gangsted-Rasmussen (F.1941) har skrevet bøger om jura, kunst og kultur. Han er jurist, lic.jur. og har haft en lang karriere som praktiserende og procederende advokat. Han har blandt andet skrevet om erhvervslejemål, sportskontrakter, Carl Nielsen og Skagen, franske østers (2013), bøger om kunstsvindel i Danmark (2017), kunstverdenens største svindlere (2019). Kunstsvindeltrilogien afsluttes med Svindel og humbug med kunsten (2021).
90.00 kr