Sagnet om Signe

Sagnet om Signe

Hverdag

En ung pige bliver voldtaget og efterladt tilsyneladende død på stranden. De to, der har gjort det, bliver aldrig stillet til ansvar for deres handlinger, selvom alle i det lille samfund ved, hvem de skyldige er. Vi er i begyndelsen af 1920'erne, hvor de gamle klasseskel er under opløsning i verden, men stadig lever i bedste velgående i den lille by nær ved havet. Hændelsen får konsekvenser for de implicerede i mange årtier efter på måder, som ingen kunne have forestillet sig. Det er en handlingsmættet bog, om hvordan det uønskede sendes afsted, men ofte vender tilbage på en måde, man ikke havde forventet. Uddrag af bogenSigne så sig omkring. Her var ikke nogen. Her var aldrig nogen. Hun havde hele stranden for sig selv, som hun plejede. Længere nede ad stranden havde de bygget nogle nye huse. Store grå murstenshuse med tunge stråtækte tage. Det var de rige inde fra storbyen. De var her kun om sommeren, men de var her sjældent i maj. De kom her kun i skolernes sommerferie – i juni og juli. De tog hjem igen til august. Langsomt lod hun sin kjole glide af sig. Det tunge stof landede på sandet. Havde det blæst, ville hun have lagt en sten ovenpå, men i dag var det vindstille. Om forfatterenMorten Krøger (f. 1966) debuterer med romanen Sagnet om Signe. Han er i dag bosiddende i Nykøbing Sjælland, hvor han arbejder som freelancer, men har i mange år haft sit virke i Finland, hvor han har arbejdet som underviser og bl.a. taget en grad i finsk historie.

156.00 kr

Lignende produkter