Run Rhino Run
Hverdag
Året er 2015 og den Britiske efterretningstjeneste har en række nye projekter, et af dem er LCA – Lost Children Agency, en lille specialgruppe der, under ledelse af Laura Asmail, prøver at finde ud af hvad der sker med de godt 300 afrikanske børn, der hvert år forsvinder fra London. Rygterne går på, at børnene slagtes for at skaffe organer og naturmedicin til at stadig større marked. Efter sin fyring og deportation fra UK til Sydafrika, har Jan Steyn kastet sig over kampen for at ramme de fjerne asiatiske bagmænd der truer med, i løbet af få år, at udrydde kontinentets bestand af næsehorn og elefanter. En kamp han og en lille håndfuld tidligere "Sæler" er parat til at ofre livet for. MEN… Både Laura og Jan finder hurtigt ud af at verden ikke er helt som den umiddelbart ser ud. For nogen langt oppe i det politiske og økonomiske system ønsker tilsyneladende ikke, at deres kampe skal lykkes. Problemet er hvem både hun og Jan overhovedet kan stole på, også blandt deres egne. Da Laura, i udkanten af London, finder et "slagtehus" og en fryser fyldt af små børnekroppe, sender hun en agent afsted for at følge sporet efter de tusinder af illegale migranter, der forsøger at rejse fra Vestafrikas håbløse fattigdom til Europa. I Libyen forsvinder agenten pludselig, men hans sidste meddelelse tyder på at han har fundet endestationen for en række intetanende organdonorer. Laura bliver nødt til at handle hurtigt, men i tjenesten mener man ikke at en enkelt agent er værd at stable en større redningsaktion på benene for, og da Libyen samtidigt er et venligsindet land, vil en sådan aktion også give en masser politiske problemer for den siddende britiske regering. Skønt det langt overstiger hendes beføjelser beder Laura, i desperation, Jan og hans lille team af elitesoldater om at redde hendes agent. Spørgsmålet er om Jan kan være klar til et raid i et fremmed land på de få timer han har til rådighed. Problemet bliver ikke mindre af, at de foran hospitalet finder to russiske KA-50 kamphelikoptere og en ledende russisk efterretningsofficer med påtrængende behov for nye organer. Lars Ørlund, der udover en række oversættelser fra tysk, engelsk, og fransk, har skrevet 20 bøger i forskellige genrer, er absolut mest på hjemmebane med sine politiske thrillere. Historierne er fængslende læsning fra første til sidste side og emmer af indsigt. Persongalleriet? Ja om det skyldes en fortid som udenrigsjournalist for både DR. TV- og Radio eller et langt liv levet på fem kontinenter er svært at sige, men med så eksotiske beskæftigelser som dykker, lejesoldat, vildtbetjent, safarileder og storvildjæger er det ikke svært at gætte sig til hvorfra inspirationen til bøgernes mange spændende personligheder kommer. Noget andet som ifølge anmelderne kendetegner hans bøger er de fantastiske miljøer og rammer som historierne udspilles i. Dette skyldes i høj grad at bøgerne bliver skrevet på de lokaliteter hvor de foregår, hvad enten det er en nubisk ørken, en afrikansk landsby, Slummet i Hanoi eller et velhaverkvarter i Sydfrankrig. En anmelder beskrev det således: "Lars Ørlund har ikke sin viden fra bøger, men har selv ørkensand under støvlerne. Det gør en forskel."
97.50 kr