Robust mandat

Danmark har igennem de sidste ca. 20 år – siden indgangen til det 21. århundrede – deltaget aktivt i en række internationale krige og militære missioner.Mens tidligere danske udsendelser overvejende var til FN-kontrollerede fredsbevarende missioner med en begrænset bemyndigelse til at anvende magt, så har de danske udsendelser i løbet af de sidste årtier været til lande med væbnet konflikt med deciderede kamphandlinger og med et robust mandat for de danske soldater til at anvende magt.Det skifte der er sket på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område har haft stor betydning for det danske samfund og sat sig mange spor, men mens der er gennemført forskellige evalueringer af den danske krigsindsats, er der ikke foretaget en tværgående retlig. Robust mandat udfylder dette tomrum.Juraen har netop på mange forskellige niveauer indtaget en central rolle for den danske indsats. De danske styrker har været i krig med et robust mandat og med deraf affødte robuste juridiske udfordringer. Hvornår er det lovligt at anvende magt mod en anden stat? Hvornår må danske styrker bruge dødelig væbnet magt eller frihedsberøve fjendtlige civile? Hvordan håndterer man formodede pirater, der er tilbageholdt ud for Afrikas Horn? Hvem holder øje med de danske internationale militære missioner? Og hvad gør vi med danske statsborgere, der udrejser til krigszoner i fx Syrien og deltager i kamphandlinger mod danske styrker?Det er disse juridiske udfordringer, der - set i forhold til dansk ret og folkeretten - er fokus for denne bog, herunder hvordan udfordringerne er blevet håndteret, samt om der er fundet tilfredsstillende løsninger på dem.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.IndholdsoversigtIntroduktion. Robust mandat og robuste juridiske udfordringer - Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Del I. Dansk international aktivismeKapitel 1. Danmark i krig, igen og igen - Af Ole WæverKapitel 2. Dansk udenrigspolitisk aktivisme og udviklingen af den humanitære folkeret – danske strategier på det folkeretlige område - Af Tobias Elling Rehfeld Del II. Hvornår kan Danmark gå i krig – jus ad bellum? Kapitel 3. Hvornår er det lovligt at gå i krig efter folkeretten – udviklingen? - Af Ole Spiermann Kapitel 4. Hvem beslutter om Danmark kan gå i krig?- Af Jens Christian Dalsgaard og Helle Krunke Kapitel 5. Hvornår er vi der ...? Om Danmark i krig – og konsekvenserne deraf - Af Frederik Harhoff Kapitel 6. Danmarks holdning til magtanvendelse 1990-2015 - Af Andreas LaursenDel III. Jus in bello Kapitel 7. Hvilke folkeretlige regler gælder under krig – Menneskeret og væbnet konflikt - Af Peter Vedel Kessing Kapitel 8. Om forsvarets håndtering, anvendelse og overholdelse af relevant gældende folkeret i militære operationer, herunder implementering gennem de forskellige niveauer og udmøntning i Rules of Engagement - Af Jes Rynkeby Knudsen Kapitel 9. Måludvælgelse og brug af dødbringende magt - Af Jakob Dideriksen Kapitel 10. Danmarks indsats i udviklingen af nye regler i den humanitære folkeret – Københavnsprocessen om tilbageholdelse, håndtering og overdragelse af fanger i internationale militæroperationer - Af Jacques Hartmann Del IV. Pirater og fremmedkrigere Kapitel 11. Håndtering af pirater – mandat, frihedsberøvelse og internationale aspekter - Af Mathias Buch Kapitel 12. Håndtering af pirater – tilbageholdelse/frihedsberøvelse/ varetægtsfængsling, retsforfølgning mv. - Af Lars Plum Kapitel 13. Fremmedkrigere i terroristers tjeneste – internationale, europæiske og danske regler om foreign terrorist fighters - Af Jørn Vestergaard Del V. Monitorering Kapitel 14. Hemmelig eller offentlig information om sikkerhed og krig - Af Oluf Jørgensen Kapitel 15. Væbnet konflikt – monitorering og med civil retspleje - Af Preben Søegaard Hansen Kapitel 16. Afslutning - Af Peter Vedel Kessing og Andreas Laursen Forfatterliste