Religion, skole og kulturel integration i Danmark og Sverige
Hverdag
I bogen ses integration oppefra - som en opgave for de to stater, Danmark og Sverige. Det er de offentlige, nationale undervisningssystemer, der forener befolkningerne, og bogens ærinde er først og fremmest at give rum for at overveje, hvordan religionsundervisningen kan medvirke til, at eleverne bliver gode demokrater. Denne linje følges i den danske kristendoms- og religionsundervisning fra Kvalitetsudviklingsprojektet i 1994 til Fælles Mål i 2004. Også undervisningen i gymnasieskolen bliver behandlet, og der gøres rede for religionsundervisningens frihedsgrader, idet opmærksomheden især rettes mod religiøse friskoler i Danmark og Sverige. En lang række forskere og skolefolk mødes i bogen for at give et systematisk overblik over religionernes status i Europa i almindelighed og Danmark og Sverige i særdeleshed. Det er engagerede folk med forskellige agendaer, og billedet tegner sig yderligere broget på grund af kirkernes forskellige stilling i Danmark og Sverige. Bogen rejser tillige en række spørgsmål: Hvorledes kan man i Øresundsregionen, som i stigende grad er et flerreligiøst område, gennem skolevæsenet fremme integrationsprocessen og sikre ligeværdighed mellem livstolkninger og religiøse værdier? Hvordan kan religionsundervisningen i Sverige og Danmark bidrage til den gensidige forståelse og respekt mellem tilhængere af forskellig tro? Bør faget kristendomskundskab i den danske folkeskole med dette for øje skifte navn til »religion«? Bogens 19 bidrag stiller skarpt på disse spørgsmål og vil være velegnet til temalæsninger ved universiteter og læreruddannelser og vil være en nyttig opslagsbog for elever på gymnasier og voksenuddannelsescentre.Bidragene er skrevet af både danske og svenske forsker
161.00 kr