Relationer i organisationer

Relationer i organisationer

Hverdag

RELATIONER I ORGANISATIONERer den første bog i Danmark, der med et afsæt i socialkonstruktionisme viser, hvordan systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling kan formes i praksis og bruges i organisationer. Det illustreres af bogens mange cases, der belyser begivenhederne i flere perspektiver.Bogen viser, hvordan en lang række grundlæggende antagelser kan føre organisationsmedlemmer på afveje, indsnævre deres handlerum og forhindre dem i at skabe den ønskede sociale verden. Det er uhensigtsmæssige grundantagelser, der gemmer sig i hverdagskommunikation og gængse metoder til personlig udvikling, problemanalyse og konfliktløsning. Bogen viser vej til nye antagelser, der kan udvide handlerummet, styrke den indbyrdes forbundethed og respektere en relationel etik.Denne 2. udgave rummer et nyt forord, hvor Gitte Haslebo sætter bogen ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samt et nyt kapitel, der særligt henvender sig til ledere. Bogen er også opdateret med relevant litteratur.RELATIONER I ORGANISATIONERer et hovedværk inden for ledelses- og organisationslitteraturen. Den har præget og inspireret generationer af ledere, medarbejdere, konsulenter og studerende. Bogen er en af de mest benyttede på leder- og konsulent-uddannelser og henvender sig til ledere, medarbejdere, tillidsvalgte, interne samt eksterne konsulenter og studerende, der er optaget af læring og udvikling i organisationer.'Bogen er (...) inspireret af innovative og banebrydende systemiske og socialkonstruktionistiske tænkere, som radikalt har brudt med tidligere, modernistisk præget tænkning (...) På fornem vis har Gitte Haslebo med denne bog formået at forene idéer fra disse og beslægtede forfattere i en elegant og tilgængelig syntese og har koblet dem til praksis i en dansk kontekst (...) Gitte Haslebo har været en af pionererne i Danmark med hensyn til at udbrede og videreudvikle disse idéer i praksis og har inspireret ledere, konsulenter og undervisere landet over.'- Fra bogens forord af Lone Hersted, ph.d. i relationel ledelse, underviser og forsker ved Aalborg UniversitetGitte Haslebo er organisationspsykologisk konsulent, sparringspartner og coach for ledere samt foredragsholder. Grundlægger af konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, der siden 1991 har gennemført konsulentopgaver i offentlige og private virksomheder ud fra systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling.

330.00 kr

Lignende produkter