På min huds sorthed

Aaiún Nin debuterer med digtsamlingen På min huds sorthed. Digtene kredser om kroppen: den sorte krop, queer-kroppen og den vold og undertrykkelse, som kroppen konfronteres med.Aaiún Nin skriver med afsæt i sit eget liv om at vokse op i et konservativt samfund i Angola, hvor der er særlige forventninger til kvinder, og hvor kolonitiden stadig trækker spor gennem samfundet og familien. Om at være asylansøger og om at være sort i verden. Om seksualiteten som et sted at være, når man ikke har noget hjem. Om at overleve og forsøge at leve sit eget liv. Aaiún Nin skriver politisk og med vrede, mod og håb. Det er poesi, der lyser af talent og protest.