One Dollar Man

One Dollar Man

Hverdag

Den 24. maj 1940 ringede telefonen hos William S. Knudsen på kontoret hos General Motors i Detroit. I den anden ende var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt på en linje fra Det Hvide Hus. Han havde brug for en mand, der kunne stille sig i spidsen for den amerikanske produktion af krigsudstyr -  og præsidenten havde kun én kandidat til jobbet: Danskeren. William S. Knudsen takkede ja - og ønskede kun én dollar om året i løn. Og sådan gik det til, at danskeren blev 'The One Dollar Man' og den højeste dekorerede civile nogensinde i den amerikanske hær. Det er fortællingen om cykelsmeden, der udvandrede fra København i 1900 og kæmpede sig op fra bunden af det amerikanske samfund, satte samlebåndsproduktionen i system hos Henry Ford, blev øverste direktør for konkurrenten General Motors med 250.000 ansatte, var en af USA's bedst betalte erhvervsledere i 1930erne -  og altså endte i spidsen for 11 millioner arbejdere på 1.200 amerikanske fabrikker. I dag anser militærhistorikere William S. Knudsen for en nøglefigur, der med sit talent vendte de allieredes krigsheld, da USA trådte ind i Anden Verdenskrig. 'One Dollar Man' er skrevet af Ole Sønnichsen, der også skrev det anmelderroste tobinds-værk 'Rejsen til Amerika'. Bøgerne blev senere filmatiseret som dokumentarserie til DR K.

291.00 kr

Lignende produkter