Om at være talrige

De starter en diskussion for at have noget at tale om, de bliver urealistiske, uvirkelige, liv mister soliditet, mister udfoldelse, de kan li’ baseball fordi baseball ikke er et spil men argumenter og meningsforskelle får hestene til at løbe […] Ovenstående er nok et af de mest berømte citater af nyere tids amerikansk poesi. Citatet stammer fra George Oppens prisbelønnede digtsamling Om at være talrige fra 1968, bogen handler om New York, om den by Oppen forlod og vendte tilbage til, fremmedgjort og forvandlet. Det er en digtsamling som både er en ode og et epos, en ydmyg hyldest, og en stærk social og politisk kritik. George Oppen udgav sin første digtsamling i 1932. Den politiske og økonomiske krise i 1930erne, og den senere forfølgelse af anderledes tænkende under McCarthy efter Anden Verdenskrig, fik imidlertid George Oppen til at opgive at skrive digte, for i stedet at blive politisk aktivist. Samtidig var George Oppen flyttet til Mexico med sin kone, kunstneren Mary Oppen af frygt for forfølgelse i det repressive klima under McCarthy. I begyndelsen af 1960’erne flytter parret imidlertid tilbage til Brooklyn. George Oppen udgiver da en række digtsamlinger, hvoraf Om at være talrige er det mest centrale værk. George Oppen tilhørte gruppen af objektivister, som blandt andet omfatter Ezra Pound, Louis Zukofsky, William Carlos Williams m.fl. Objektivisterne var fokuseret på klarhed og enkelhed i udtrykket. Tidligere på året udgav Antipyrine antologien fra A til Z (red. Mikkel Thykier), der rummer en introduktion til flere af de amerikanske objektivister, samt ikke mindst et fyldigt uddrag af Mary Oppens selvbiografi Meaning A Life: An Autobiography (1978), der indgående skildrer parrets liv i perioden omkring udgivelsen af Om at være talrige.