Octavia

Octavia

Hverdag

Som det eneste bevarede romerske eksempel på et historisk drama, indtager tragedien Octavia en enestående position i antikkens litteratur. Den ukendte forfatter, der har valgt at dramatisere en begivenhed fra kejser Neros tid, har med betydelig dramatisk tæft henlagt handlingen til selve kejserpaladset. Her havde der i århundredet mellem mordet i marts 44 f.Kr. på kejserslægtens stamfar Julius Cæsar og hans sidste mandlige efterkommer kejser Neros selvmord i 68 e.Kr. udspillet sig et dynastisk drama, der i skæbnesvanger ubønhørlighed ikke står tilbage for begivenhederne i Elektras Mykene og ødipus´ Theben. På rollelisten finder man bl.a. kejser Nero, filosoffen Seneca (som i mange år fejlagtigt blev regnet for forfatteren), Agrippinas genfærd, Neros dødsdømte hustru Octavia og hans elskerinde Poppæa.Octavia, der har inspireret både Shakespeare, Monteverdi, Racine og Schiller, blev opført første gang i Danmark i 1984 på Boldhus Teatret i København i den oversættelse, der her foreligger i en ny, let revideret udgave. Marianne Alenius, ph.d., er direktør for Museum Tusculanums Forlag.Patrick Kragelund, dr.phil., er overbibliotekar på Kunstakademiets Bibliotek.

94.00 kr

Lignende produkter