Mit liv og kirken
Hverdag
Helge Pahus fortæller om sit liv og virke som præst i Karlslunde Strandkirke, hvor han var sognepræst fra 1971 til 2007. Helge Pahus er født i 1943 og vokset op i Sønderjylland. Han blev grebet af den Helligåndsfornyelse, der i 1970erne kom til Danmark, og det fik stor betydning både for ham selv og for menigheden. Kirsten og Helge har været gift siden 1966, og de har fire børn og ti børnebørn. Jørgen Vium Olesen, Forlægger ved Scandinavia fortæller: Karlslunde Strandkirke har igennem mange år været en af de kirker i Danmark, hvor der har været flest kirkegængere til nadver. Dem, der kom i kirken, var engagerede, og der opstod et levende fællesskab af mennesker, der kom hinanden ved, og for hvem Jesus var deres personlige frelser og Herre. Hvis vu havde flere præster som Helge Pahus og flere kirker som Karlslunde Strandkirke, så ville der ikke være så meget snak om tomme kirker. Jeg kan varmt anbefale denne bog, som jeg tror, vil være til inspiration og opmuntring for de fleste. Birger Nygaard, Teolog og fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd fortæller: Helge Pahus har de sidste 40 år været en betydelig skikkelse i dansk kirkeliv. Hvis blot halvdelen af dem, han som præst har betydet noget afgørende for, køber denne bog, bliver det en bestseller. Han er en person, der på den gode måde er uden for normal pædagogisk rækkevidde. Denne bog hjælper os til at forstå hvorfor. Henri Nissen, Redaktør ved Udfordringen fortæller: Helge Pahus blæste på den anerkendelse, han nemt kunne have opnået i de teologiske kredse, og brugte i stedet sit liv på at fortælle mennesker enkelt og ægte om Jesus. Den levende kirke, der derved opstod i en moderne københavnsk forstad, er et strålende eksempel på, at evangeliet altid er relevant. Helligånden virker, når vi er ydmyge nok til at lade Gud komme til.
107.50 kr