Marques Del Atrio Faustino Rivero Silver Label Reserva Doc Rioja 75 Cl
Hverdag
BeskrivelseFinesse, krydderi og kant i samme glas. Lækker rødvin, der bliver hængende i munden. Flot og intens rød i glasset med fine næsten orange hits i kanten. I duften mødes man af intense noter af mørke bær, krydderi og vanilje fra fadlagringen. I munden går noterne fra duften igen og vinen føles fyldig og harmonisk med masser af finesse, krydderi og kant. En vin der nægter at forlade munden og bliver hængende. Ideel ledsager til et godt stykke kød, særligt lam og dyrekød eller til medium kraftige oste. Smagsnuancer: Krydderi|Mørke bær|Vanilje Fremstilling: I Faustino Rivero Reserva indgår 85% Tempranillo-druer og 15% Garnacha-druer. Druerne er høstet ved lavt udbytte og optimal modenhed fra vinstokke der i gennemsnit er 25 år gamle. Ved ankomst til vineriet gennemgår druerne en nøje selektering, inden de afstilkes og presses forsigtigt. Herefter macereres druerne i 15-20 dage. Under macerationen pumpes druemosten dagligt over druekvaset for at trække så meget saft og kraft ud af druerne som muligt. Efterfølgende gennemføres en temperaturkontrolleret fermentering ved 24-28 ºC i rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering lagres vinen minimum 2 år på amerikanske egetræsfade for at fremelske en fyldig og krydret vin. Til slut hviler vinen på flaske inden den frigives til markedet. Om producenten: Siden eventyret startede i slutningen af det 19. århundrede har familien Rivero været dedikeret til at dyrke og lave vin i Arnedo-regionen i Nordspanien ca. 300 km. nord for Madrid. Her kunne firmaet i 1965 præsentere den første vin tappet på flaske under brandet Chitón. I dag råder virksomheden over store mængder jord med vinmarker og har en tankkapacitet på 6 millioner liter vin. I kældrene er der mere end 10.000 franske og amerikanske egetræsfade til at lave Rioja Premium DOC vine på. Marqués del Atrio køber en stor del af druerne til deres vin fra lokale bønder og er takket være et langt og stolt samarbejde med lokalsamfundet sikret druer af højeste kvalitet. Marqués del Atrio har positioneret sig som én af de mest anerkendte spanske vinfirmaer både nationalt og internationalt. Dette skyldes ikke mindst firmaets evne til at kombinere tradition og innovation. Marqués del Atrio er blandt de fem største bodegas i D.O. Rioja med en årlig produktion af tyve millioner flasker vin.Specifikationer:produkttype:RødvinProduktvariant:LækkerAlkohol %:13Indhold:75 ClLand:SpanienDistrikt:RiojaServer til:Rødt Kød; Vildt
44.00 kr