Mælk & Blod
Hverdag
'De kigger på Jakob og Smumsi med mørke øjne, hver gang de sætter ild til en ny prut, som om noget skæbnesvangert her er i vente. Måske er de to unge mænd slet ikke forhærdede gårdskarle, måske er de i virkeligheden sarte sjæle fanget i et par forkerte kroppe, sarte sjæle, der drømmer om at rejse rundt på fremmede kontinenter og optræde med deres fantastiske illuminationer, helt uden tanke for traktorkørekort og kuldsejlede svinestalde, begæret af varmblodige kvinder, båret på skuldrene af beundrende mænd, på optog gennem byernes udsmykkede gader, tiljublet overalt: Buenos Aires, Montevideo, Santiago de Chile. Og så afslutter den rødhårede ellers hele dette festfyrværkeri med knaldeffekt. Den lange stikflamme står lige ud i luften.'Jacob Grønlykke debuterer med en grotesk sydfynsk Southern Gothic fortælling. To umage drenge på flugt. I det mørke og grumme landskab, de bevæger sin ud i, har de kun hinanden at stole på. De ender i et ingenmandsland, hvor tid og sted efterhånden opløses i en voldsom dødedans."Mælk og Blod er på alle måder en storslået roman, med et persongalleri for hvem enhver handling er på liv eller død. En lærd roman. Et erindringsprojekt, et "symbolsk" ødelæggelsesprojekt og resignation/søgen efter den ultimative sandhed." - Hans Otto Jørgensen
187.50 kr