Jerikos Trompeter

I et tårnværelse lever en gravid kvinde, der plages af sit endnu ufødte barn, som lever og bevæger sig som en parasit i hendes krop. Kvinden hader barnet og vil slå det ihjel, så snart det er født, og i makabre kropslige beskrivelser følger man den fremtprovokerede – nærmest eksorcistiske – mareridtsfødsel. En horeunge, som kvinden kalder det, et vanskabt barn af hendes syv seneste elskere. Men efter fødslen er kvinden for træt til at slå barnet ihjel og lader det ligge i et hjørne på gulvet. Hun falder i søvn, og herfra bevægerJerikos trompeter sig over i en foruroligende og mystisk, eventyr og poetisk fortælling, der føles som en absurd hallucination eller feberdrøm. Kortromanen trækker læseren med ind i en ubehagelig og mærkelig verden, hvor mænd kan føde gennem øret, spædbørn kan være stribede, og forældreløse børn hænger sig.Zürn er først og fremmest kendt for kortromanenMørkt forår(da. 2015, ty. 1967) ogManden i jasminen(da. 2017, ty. 1971), der begge har været salgs- og anmeldersucceser i Danmark.Jerikos trompeter(skrevet i 1967, men først udgivet i 1981) er et mere eksperimenterende værk end de andre, om moderskab, fødsler og sammenbrud, med rødder i anagramdigtningen, en surrealistisk praksis, der får teksten til at vokse vildt og skævt i alle mulige retninger.Unica Zürn (1916-1970), tysk forfatter og billedkunstner. Zürn blev født ind i en velhavende familie i en forstad til Berlin, men tilbragte størstedelen af sit liv i Paris, hvor hun tog del i den surrealistiske bevægelse både som kunstner og som model og plejede omgang med kunstnere som Marcel Duchamp, Max Ernst og især Hans Bellmer, som hun også levede sammen med. Hendes værker bærer præg af surrealismens systematiske teknikker, f.eks. anagramdigtning, samtidig med at de udfolder en personlig – måske endda selvbiografisk – forestillingsverden, der er filtret sammen af børnelege, eventyrromaner og mareridt. Zürn nåede aldrig at høste nogen særlig anerkendelse for sin litteratur, som fortrinsvis er udgivet efter hendes selvmord i 1970.