Jeg vil gerne klippes ligesom Kim Jong Un

Jeg vil gerne klippes ligesom Kim Jong Un

Hverdag

Nordkorea er ubetinget verdens mest lukkede land, alligevel lykkedes det som den første udenlandske forfatter Kåre Bluitgen at bo og rejse i landet i over en måned og lave interviews og besøge institutioner og steder som den første. Jeg vil gerne klippes ligesom Kim Jong Un er som den første bog på dansk, der kommer rundt om mange aspekter ved det nordkoreanske samfund fra det historiske til de aktuelle tendenser i retning af religiøs tolerance og hastige økonomiske liberaliseringer. Kom med til frisøren i et land, der siges at have påtvungne frisurer, til fodboldlandskamp og på besøg hos et oppositionsparti. Og kom med til det enorme kunstakademi, forarmede landbrug og fabrikker, der står stille på grund af strømsvigt. Forfatteren har også besøgt fjerntliggende provinser, deltaget i en kristen gudstjeneste og verdens største militærparade, mødt buddhistiske munke og landets handicappede, der for få år siden officielt ikke eksisterede. Det er lykkedes at samle en række unikke indtryk fra dette ukendte land, der viser, at koreanske religioner og tusinde år gamle traditioner betyder langt mere end europæiske ideer som kommunisme og individualisme. Bogen afdækker også, at styret på ingen måde er irrationelt, som det ofte opfattes i Vesten, men tværtimod er dygtigt til at opnå gevinster ved højt spil og kold beregning i forhold til en omverden, der på grund af uvidenhed ofte ser ud til at blive taget ved næsen.

84.00 kr

Lignende produkter